Man mærker, hvordan mødregruppen bliver politiseret

I disse tider mødes vores holdninger mange steder; face to face og adskillige steder på internettet. Engang var mødregruppen en gruppe der kun mødtes face-to-face og man udvekslede bekymringer, meninger og holdninger om sit barn. Det var til glæde og til gavn for de fleste og det er vel derfor mødregrupper fortsat er en stor succes.

Nu gør man så også det, at man bliver venner på facebook. Det er for det første smart, fordi man kan planlægge sine fremtidige aftaler og mødrene kan melde til og fra derinde. Det fordrer ofte, at man også bliver venner. Jeg ved ikke, det virker bare underligt, at man ikke gør det derinde, når nu man er oprettet i en gruppe. Så sker der det, at man begynder at se, hvilke ting de andre mødre “liker”. Disse like siger en hel del om andre mennesker, det er ofte de allerdybeste holdninger, som kommer frem med likes. Hvad gør man så, hvis disse likes går i en helt anden retning end egne holdninger? Det udfordrer tolerancen, især i en tid, der i høj grad er politiseret omkring hele flygtningespørgsmålet. Det er brandfarlige sager, for det siger virkelig noget om ens kerneværdier, hvordan man ser samfundet og andre mennesker.

Før i tiden mødte man ikke nødvendigvis disse holdninger, fordi det bare ikke er et emne, der tales ret meget om i en mødregruppe. Hvad gør man nu, hvor man selv har nogle holdninger, der går i en retning og andre i mødregruppen andre holdninger? Jeg mærker selv, hvordan min irritation langsomt kommer krybende og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med den. Og det irriterer mig! Det er nu engang lidt mere besværligt (synes jeg), at være et meget holdningsbaseret menneske. Før i tiden ville jeg ikke mentalt have tillagt mine medmødre i gruppen særlige egenskaber, men nu bliver jeg fodret med dem dagligt. Lige nu bliver jeg i tvivl om jeg kan blive at respektere deres ytringer omkring deres børn, når jeg ved, at deres holdning til andre kerneområder er så forskellig fra min egen.

Ja, det var ikke et spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert, men blot en refleksion over, hvordan vi hiver vores holdninger lige ind i helt nye grupperinger med det samme og hvordan man kaperer andres holdninger uden rigtig at kende dem endnu. Jeg sidder og bliver lidt nervøs for hele konstellationen mødregrupper, for hvis jeg mærker irritationen, gør andre så også?